:: Nyhedsarkiv ::


Generalforsamling for fuld skrald. (opdateret 25/2-2012)

45 mødte frem for at indtage en solid omgang smørrebrød inden selve generalforsamlingen. Da maden var vel overstået fik vi beretning fra formanden, og kassereren. Forsamlingen bifaldt indkøb af nyt anlæg til klubben, så vi glæder os til næste fest, hvor musikken kommer til at spille Max! Klubben har iøvrigt allerede indkøbt 2 højttaleranlæg som bruges på 2 hold allerede. Den nye tøjkollektion er en success og har omsat for omtent 15.000 siden september 2011, FLoT!

Samtlige der var på valg blev genvalgt (inclusiv festudvalg og tøjudvalg) - tak fordi i tager en tørn mere!

Dansegulvet blev fyldt op og så var der ellers fuld skrald i 3½ time indtil klokken 23 - vel ledet af Lynne, Birgitte og Hanne.

Den dans vil jeg også lære den 16. marts (opdateret 29/2-2012)

Sæt kryds i kalenderen til den 16.marts. Sidste gang var der ca 25 fremmødte til gennemgang af nogle af de danse der næsten er gået i glemmebogen i klubben. Mød op den 16 marts og lær nogle nye. Der vil både være repetition af danse fra sidste gang og nye. Læs flyer her

Dansens dag 2012 :: sammen med swing-danserne i Lunden.

Lørdag den 28. april 2012 er der i forbindelse med dansens dag indgået et samarbejde med en swing danseklub i Silkeborg om at introducere dans til silkeborgenserne og andre interesserede til et fællesarrangement i lokaler i Lunden i Silkeborg.

Til denne dag har klubben brug for mindst 12 dansere der vil stille op til opvisning samt hjælpe de fremmødte under workshop. Henvend Jer straks til Lynne 51 80 10 40 eller Inge-Lise 61 77 34 67 hvis I har lyst til at deltage - Hvilke danse der skal vises afstemmes efter niveauet for de som melder sig. Der vil også være forberedende dansetimer inden dagen, så alle kan danse dansene der skal på til opvisningen.

Generalforsamling den 24 februar.(opdateret 6/02-2011)

Se invitationen her.

Billeder fra fødselsdagen!(opdateret 6/02-2011)

Se billederne fra fødselsdagsfesten i fotoalbummet.

Fødselsdagslokalerne flyttet til Grauballe! (opdateret 21/01-2011)

Pga den overvældende - men meget fantastiske og dejlige - interesse for at holde Stomping boots' 8 års fødselsdag er der så mange tilmeldte at vi ikke kan være i Resenbrohuset. DERFOR bliver festen istedet afholdt i Grauballe Forsamlingshus, Nissetvej 9, 8600 Silkeborg.

Vi glæder os meget til at se alle de fest- og danseglade mennesker den 27. i Grauballe.
Mvh. festudvalget.

'Den dans vil jeg også lære!' - fantastisk aften! (opdateret 19/01-2011)

Dejligt at se så mange glade og ivrige dansere bruge en aften på at lære, for nogen af jer, 5 nye/gamle
danse.
Sådan en succes må selvfølgelig gentages, så sæt allerede nu stort kryds i kalenderen, den 16. marts.
Flere informationer kommer senere.
YEAHAAAAA
Tina og Hanne.

Nytårskur var en succes (opdateret 15/01-2011)

30 deltagere til nytårskuren gjorde dagen til en succes med smil, dans og hygge. Læs mere om dagen her .

8 års fødselsdag 27. Januar - kom og dans :-) (opdateret 12/12-2011)

Vær velkommen med din bedre halvdel eller en god ven/veninde. Pris 100,- Vi glæder os til at se jer. Læs invitationen her. Tilmelding på de enkelte hold.

Nytårskuren var en succes (opdateret 15/01-2011)

Lørdag den 7. januar var vi samlet i gymnatiksalen i Gjern til nytårskur med kaffe/the og hjemmebag og lidt sundt.
Vi er rigtig glade for at der kom rundt regnet 30 både medlemmer fra forskellige hold og nysgerrige personer, der måske bliver nye medlemmer.
Pressen var også troppet op, så vi blev nævnt både i Midtjyllands Avis og Gjern Folkeblad.
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke Lynne og Birgitte for deres indsats med at lede danse, og en masse andre personer for bagværk, kaffe/the m.m. Ingen nævnt - ingen glemt :-)
Det var også rigtig dejligt, at der var så stor en opbakning fra medlemmerne, og mange har givet udtryk for, at vi gerne må gentage succesen næste år. Det vil vi bestemt overveje.

Danseglad hilsen Inge-Lise.

Åben hus den 7 Januar for nye dansere i klubben (opdateret 26/12-2011)

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår og håber, at I vil støtte op omkring vores "åbent hus" arrangement i Gjern ved at tage familie, venner eller kolleger, der gerne vil i gang med linedance med den 7. januar mellem kl. 13 og 15. Annonce kommer i Gjern Folkeblad mellem jul og nytår. Læs mere her .

Den dans vil jeg også lære! - Fredag den 13 Januar 2012 (opdateret 12/12-2011)

En gruppe i klubben stiller deres ekspertise til rådighed for os alle - så vi kan lære yderligere danse. Udvalgte danse er på danselisterne omkring i andre klubber, og DU kan blive opfrisket eller oplært i disse danse. Ganske gratis! Læs mere her

Stepsheets opdateret (opdateret 11/12-2011)

Kig under fanen stepsheets og under 11/12 - der kan du se hvad de forskellige hold har lært!

Nye billeder i Fotoalbummet (opdateret 6/11-2011)

Der ligger ny billeder fra Bogense 2011 og Søndagsdanse 2011 i albummet! Skynd dig ind og se hvor hyggeligt det var!

Hold 2 og 3 flytter til nye lokaler og der er åbent for flere dansere.

Fra og med den 2. November 2011 flytter hold 2 og 3 til Resenbro og danser i Tumlesalen oven over hallen. Det betyder mere plads til danserne og dermed er der åbent for nye tilmeldinger til holdene.

Torsdag den 3. November er der IKKE dans i Gjern. (Hold 6 & 1) (opdateret 25/10-2011)

Da skolen selv skal bruge salen den 3. November er dans ved Hanne aflyst. Vi ses igen den 10. November!

Sæt kryds i kalenderen den 27. Januar 2012 ! (opdateret 25/10-2011)

Klubben fylder 8 år og alle medlemmer er inviteret, så sæt kryds allerede NU, så du er sikker på at kunne komme med :-)

Søndagdans en kæmpe success! (opdateret 24/10-2011)

Lidt over 190 dansere deltog den 23. Oktober i søndagsdans i Voel - det er klubrekord! Vi havde det SÅ skønt og fik danset til den exellente danseliste udarbejdet af Hanne Stensig. Workshops blev gennemgået af Tage Nyrup og Hanne Stensig : Another Song og Don't Dial A Doctor. Vi ligger snarest muligt billeder på siden fra begivenheden.

7-8-9 Yeehaaa! Søndagsdans i Stomping Boots den 23. oktober 2011 (opdateret 8/9-2011)

Vi i Stomping Boots glæder os allerede helt vildt til at se dig til søndagsdans den 23 oktober! Det hele foregår i Voelhallen og du kan læse mere i invitationen . Danselisten er klar og du finder den her .

Nyt begynderhold starter op i Gjern om tirsdagen (opdateret 25/8-2011)

Læs mere om klubbens hold, deres anciennitet og tider under dansehold. Hvis du vil starte på et af de hold der allerede er godt igang, kan du læse mere om hvorvidt de er åbne for flere dansere på denne flyer.

Input til bestyrelsesmødet den 23. september (opdateret 8/9-2011)

Hvis du har nogle ideer eller andet du gerne vil have taget op på næstkommende bestyrelsesmødeså kontakt Inge-Lise på 61773467 eller send en e-mail til formanden@stompingboots.dk

Ny tøj-kollektion på trapperne!

Læs mere om det nye tøj og priserne, da tøjudvalget kommer rundt på holdene de næste 2 uger med tøjprøver, så du kan bestille lige det tøj der passer dig bedst. Der skal betales forud, så husk at medbringe kontanter (helst lige penge).

Country på Hammel Hestemarked den 1-4 September (opdateret 25/8-2011)

Kom med lørdag den 3. september kl 15.15 - 18:30 og hør Jack & The Daniels spille den allerbedste countrymusik. Det er lige til at få kløe i benene af - så vi danser selvfølgelig :-) Der er allerede 3 medlemmer der møder op - Jan, Janne og Lynne - så slut dig til dem og få en fantastisk eftermiddag/aften i godt selskab! Læs mere om hestemarkedet og dagsprogrammet.

Hjælp os med reklame for klubben (opdateret 15/8-2011)

Vi beder om jeres hjælp til at reklamere for klubben! Følg links herunder og print ud på jeres printer og hæng flyers op i jeres nærområde. Der er 2 størrelser Flyer i A4 størrelse og Flyer i A3 størrelse. Begge kan printes i både farve og sort/hvid. (HUSK at klippe "flapperne" løs inden i sætter flyerne op!)
Mange tak for hjælpen :-)

Inspirationsdag med Niels Poulsen (opdateret 25/8-2011)

Var til en skøn inspirationsdag med Niels Poulsen den 14/8 hos Odder Linedance. Det var MEGET spændende at lære mere om de 5 fodpositioner, kontra, stationære og progressive drejninger m.v Lærte at danse Sea of Heartbreak på en hel ny måde (den måde koreografen havde tænkt den skulle danses *g*) Meget mere fokus på også at bruge overkroppen og at skille fødder, krop og hoved, så de danser "hver deres dans". Kan kun anbefales. Ved at Odder Linedance har booket ham til endnu en inspirationsdag i foråret 2012. Keep an eye out! Dansehilsen fra Joan.

Sommerdans (opdateret 14/4-2011)

Hold 1 og 6 - Der er ingen sommerdans.
Hold 2 og 3 - onsdage fra d. 20/4 til 29/6 fra kl. 18:00 til ca. 20:00
Hold 4 - tirsdage fra 27/4 til 22/6 samt 16/8 til 30/8 kl. 18:30 til 20:00
Hold 5 - mandage fra 2/5 til 6/6 samt 22/8 og 29/8 kl. 18:00 til 19:30

HUSK at der danses i de sædvanlige lokaler. Benyt chancen og tag på besøg hos et af de andre hold i Stomping Boots og se hvad de danser der!

Wooo! Den digitale tidsalder er over os! (opdateret 13/7-2011)

Vi er kommet på Facebook og håber i vil finde os der og deltage i den uformelle del af klublivet. Der bliver skrevet om både stort og småt, når man alligevel er inde og se til vennerne på Facebook. Det skal dog straks påpeges at alle arrangementer og historier bliver nævnt først her på hjemmesiden (og sekundært på Facebook - så hersker der ingen tvivl om det!)

Støt op om Country Festival i Silkeborg og Hanne Stensig (opdateret 13/7-2011)

Hanne står for at afholde en lille opvisning fredag den 12. August på torvet i Silkeborg i forbindelse med Country Festival 2011. Hun har brug for at så mange af os som muligt dukker op og danser med. Det plejer at være overordentlig hyggeligt, både som tilskuer og danser! Det er fra 13:00 til 13:30. De danse der skal danses kan læses på Country Festivallens hjemmeside allernederst til venstre.

Så er der nye billeder fra sommerfesten og en video :-) (opdateret 13/7-2011)

Vi glæder os allerede til at starte igen efter ferien, men indtil da kan i se på billederne fra sommerfesten (og alle de andre billeder) ved at klikke på "Fotoalbum" eller "Videoklip" i menuen til venstre.

Tak for en fantastisk sommerfest!

Herfra skal lyde en stor tak for den dejlige sommerfest! Vi håber alle hyggede sig og fik danset rigtig meget. Danselisten og workshop-dansen ligger klar til, at du kan gentage dansene og trinene i din egen stue.

HUSK at sende dine bedste billeder fra festen til webmaster, så vi alle kan nyde synet i fotoalbummet. Tak.

Hold 5 danser i Resenbro den 30. maj

Hold 5 flytter sommerdans til tumlesalen på Resenbro Skole mandag den 30 maj 18:00 - 19:30. Grunden hertil er, at gulvet i Tumlerummet i Voel skal lakeres. 6 juni er vi tilbage i Voel :-)

MC tur til Bogense 19. juni 2011 (opdateret 16/5-2011)

Gunhild Kristensen har arrangeret en motorcykeltur til Bogense den 19. juni for medlemmer af Stomping Boots. Har du lyst til at deltage eller bare nysgerring, så se her.

Bestyrelsesmøde 23. maj 2011 (opdateret 16/5-2011)

Hvis I har noget i gerne vil have bestyrelsen snakker om, så kontakt en af bestyrelsesmedlemmerne inden den 23 maj.

Nye billeder og video til jeres fornøjelse

Billeder og video fra sommerafslutning hold 1+6 samt billeder fra Bogense Linedancetræf. Har du billeder eller video der må komme med her på siden, så send dem til webmaster@stompingboots.dk.

Stepsheets er opdateret (opdateret 14/4-2011)

Stepsheetlisten er nu opdateret med alle de danse I har lært i de forgående 2 sæsoner. Så nu er det bare med at øve og øve til skosålerne gløder!

Hold 1 og Hold 6 :: Sæsonafslutning 2011 (opdateret 7/4-2011)

.....alle de hyggelige dansetimer vi har haft sammen på Gjern Skole.
Tak for gaverne og blomsterne......Læs den fulde tak her 

OG HUSK den sidste dans i sæsonen er 14 April i TUMLERUMMET i Voel.

Sæt kryds i kalenderen d. 23 Oktober 2011 (opdateret 28/3-2011)

Der er søndagsdans den 23 Oktober 2011. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Mere information følger i efteråret når den nye sæson er startet.

Hold 5 :: Info om afslutning + sommerdans (opdateret 28/3-2011)

Hold 5 holder afslutning den 11. April, med dans og en bid smørrebrød i kantinen. Sommerdans kører i år mellem påske og pinse (6 dansegange) samt uge 34+35 (lige inden opstart på ny sæson). Pris for sommerdans er 30,- per gang. Sommerdans danses på vanlig tid og sted.

Yeehaa! Så er der lagt i ovnen til Sommerfest 2011 (opdateret 24/3-2011)

Sæt kryds i kalenderen den 27 maj 2011, der afholder vi sommerfest for medlemmer (og en ledsager). Læs mere her og tilmeld dig incl. betaling inden den 14. april hos din instruktør! Pris 100,- per næse.

Hold 1 + Hold 6 :: Afslutning den 7. April 2011. (opdateret 27/3-2011)

Grundet skolen i Gjern skal bruge deres gymnastiksal den 14. April, holder vi afslutning den 7 i Gjern. MEN vi danser sidste dans i sæsonen den 14. april i tumlesalen i Voel .

Hold 1 og Hold 6 :: Sæsonafslutning 2011 (opdateret 7/4-2011)

Jeg vil gerne have lov til at sige tak for denne sæson til Hold 1 og Hold 6.
Tak for alle de hyggelige dansetimer vi har haft sammen på Gjern Skole.
Tak for gaverne og blomsterne. Jeg glæder mig til at bruge gavekortet
og ikke mindst til at få min nye t-shirt på. Hvor er I altså bare søde.
Også tak til danselærerinden, der tilfældigvis kom forbi………

Vi ses forhåbentlig på et dansegulv i løbet af sommeren.
- Ellers ses vi, når sæsonen starter igen.

Ha’ en dejlig sommer alle sammen.

YEAHAAAA

Hanne

HUSK VI DANSER LIGE PÅ TORSDAG, 14. ARPIL I TUMLERUMMET

Forårsdans i Løgstruphallen 5. marts. (opdateret 5/3-2011)

En lille rapport fra den store vide danseverden af Joan Würtz Nielsen (Hold 6). Læs mere her :-)

Opdateret Fotoalbum og videoklip tilgængelige.(opdateret 5/3-2011)

Nye billeder i fotoalbum fra Løgstruphallen 5.marts og Juleafslutningen 2010 på hold 1+6. Videoklip kan ses ved at klikke på menupunktet her til højre, nåeh nej - den anden højre ;-).

Træf for begyndere/letøvede i Sunds 8. April (opdateret 21/3-2011)

Er der noget så dejligt, som at starte weekenden med at danse? For mig er der ikke ret meget, der overskygger det. Så derfor skal jeg afsted til Herning Firma Idræt, der holder dansaften for begyndere og letøvede i Sunds Hallen den 8. april kl. 19-23.

Bezinpriserne skriger jo efter, at man laver samkørsel, så hvis du/i vil med, så send mig en mail, så vi kan finde ud af noget. Erstat [] med et @: isjensen[]mail.dk

Dansehilsen
Inge-Lise

Ny formand i Stomping Boots. (opdateret 2/3-2011)

Generalforsamlingen er vel overstået - tak til den afgående formand Ingrid og velkommen til den nye formand Jan. Billeder fra Generalforsamlingen kan ses i vores nye Fotoalbum (klik i menuen).

Betragtninger fra ”Kravlegårdshøjde" (opdateret 2/3-2011)

Solveig er begynder fra hold 5. Hun har skrevet en lille beretning fra generalforsamlingen. Læs mere her :-)

Billeder fra fødselsdagen ligger nu i Fotoalbum. (opdateret 2/3-2011)

Det nye fotoalbum er blevet genereret og vi håber i bliver glade for alle billederne. Vi vil meget gerne at i sender 1-2 billeder af arrangementer i har været til, samt et par bevingede ord om oplevelsen. Så sætter vi det straks på hjemmesiden. Det gør siden mere levende og spændende både for dig og for dine med-dansere i klubben :-)

Forårsdans i Løgstruphallen 5. Marts (opdateret 5/3-2011)ss

En mindre/lidt større flok fra Stomping Boots var taget til Løgstrup for at danse i hallen til Houlkær Linedance arrangementet "Forårsdans 2011". Der var rå mængder af danse som vi kunne, så der var rigelig sved på panden. Heldigvis var der også masser af medbragt og hjemmebagt kage samt drikke, så der led vi heller ingen nød. Da Janne Hansen havde fødselsdag PÅ DAGEN fik hun da også lige en hip hurra dans med på vejen. Tillykke Janne - og tak for den lækre chokokage med hindbærmousse (eller var det jordbær?). Det var et meget vellykket arrangement og der skal lyde en tak til Hanne Stensig (instruktør på Stomping Boots hold 6 og 1) for det flotte arrangement som hun fyrede af :-)

Information til nye i klubben: Hanne Stensig er udover at være instruktør her i Stomping Boots også opstarteren af Houlkær Linedance klub ved Viborg og formår at være gæsteinstruktør til mange træf rundt i landet men "når også lige" at medarrangere b.l.a. Bogense Linedansetræf. Jeg vil personligt gerne takke Hanne for hendes danzuensa-humør og livsglæde på dansegulvet såvel som udenfor - det smitter!

Jeg dansede ind i en af mine dansevenner, Camilla, fra Houlkær Linedance klub som jeg mødte første gang til Bogensetræf i 2010 og vi fik en hyggelig sludder og en aftale om at mødes igen i Bogense 2011. Sådan kan man  også få (nye....og gode) dansevenner :-D

Da jeg troede at være den eneste der skulle afsted til Løgstrup, (men blev glædeligt overrasket) vil jeg gerne opfordre til at man fortæller til webmaster hvis man påtænker at tage afsted til et træf (og gerne vil have godt selskab). Webmaster kan så annoncere det som nyhed på forsiden her og så er det nemmere at komme til at følges med nogen :-)

Jeg skal afsted igen den 17. April til Whitehat Linedancers i Brejning....vil du med??

/Joan.

Betragtninger fra ”Kravlegårdshøjde" (opdateret 2/3-2011)

Som 1. års linedancer, eller i det mindste et ihærdigt forsøg på at lære det, er her
nogle betragtninger fra generalforsamlingen i STOMPING BOOTS den 25/2
2011.

Efter godt smørrebrød var der generalforsamling med de, for den slags møder,
sædvanlige punkter. Kontingentstørrelsen var der forskellig holdning til, da det
kommende år kunne udløse et underskud. Her er det vel vigtigt, at man ser på
kassebeholdningen. Er det nødvendigt med en stor kassebeholdning? Og hvis
det er tilfældet, hvad skal den så bruges til? Er det drøftet tidligere?
Under eventuelt var der en del meningstilkendegivelser vedrørende farve på
trøjer. Godt der er et tøjudvalg, som tager sig af den beslutning, da: ”For
mange kokke fordærver maden.”
Ros til bestyrelsen, som havde folk parat til at overtage ledige poster.

Herefter var der dans for øvede såvel som begyndere. Det er herligt for os i 1 års
alderen at se den udvikling, man kan gennemgå og hvilket liv og glade dage det
på sigt kan blive til.

En af de øvede havde lagt mærke til vort holds høje gennemsnitsalder. Efter at
have konstateret det, tilføjede hun dog: Det gør ikke noget.
Det er vi da taknemmelige for, da lige netop vor alder ikke står til at ændre. Den
går kun den forkerte vej. Forhåbentlig kan vi gøre noget ved dansen, så den
bliver bedre og bedre.

Jeg vil benytte dette sted til at takke Annette og Joan for deres indsats for:
Hold 5, ”Kravlegårdsholdet” for tålmodig instruktion.

På hold 5’s vegne
Solveig Rasmussen

(Webmaster: Det er SÅDAN nogle små tanker/anekdoter vi har brug for til at gøre denne side mere levende, så alle størrelser og typer indlæg er velkommen. Mange tak til Solveig.)

Fantastisk Fødselsdagsfest! (opdateret 29/01-2011)

Her er en forsmag - Inge-Lise har indsendt billeder. Send dine egne snapshot til webmaster!

Generalforsamling 25/2 2011 (opdateret 29/01-2011)

Invitationen er klar og vi håber så mange som muligt møder op!

HUSK at der er dans for fuld skrue bagefter :-D

Invitationen til 7 års Fødselsdag er klar! (opdateret 09/01-2011)

Bemærk at sidste tilmeldingsfrist er 13. Januar. Betaling (100,-/prs.) inden den 20. Januar.
Læs her eller under arrangementer.

Fødselsdagsfest for Stomping Boots den 28. Januar (opdateret 21/12-2010)

Den 28. Januar 2011 holder vi fødselsdag for klubben der fylder 7 år. Dansen trædes i Sorring Forsamlingshus. Klokkeslettet er endnu ikke fastlagt, der bliver lagt en mere officiel invitation herud lige efter nytår. SÆT KRYDS i kalenderen - det bliver en festlig aften!

Vi starter op igen den 3. Januar 2011 (opdateret 21/12-2010)

Vi glæder os til at se jer alle til en ny sæson der starter den 3. januar 2011. Vi danser frem til og med uge 15. Der er vinterferie og dermed ingen dans i uge 7.

Stepsheets listen er opdateret (opdateret 10/12-2010)

November måneds danse er nu også markeret i de enkelte holds kolonner. Se hvilke danse i har danset på jeres hold siden sidste opdatering.

Juleafslutning på de enkelte hold (opdateret 30/11-2010)

Hold 5 holder juleafslutning den 13 december, hvor danserne mellem 18-19 danser deres ønskedanse og bagefter spiser vi sammen i hallens cafeteria (æbleskiver med et dejligt varmt glas gløgg eller kaffe).

(Hvis dit hold holder særlig afslutning er du velkommen til at sende mail til webmaster om det, så annonceres det straks på hjemmesiden)

Billeder til hjemmesiden søges

Vi efterlyser billeder fra linedance arrangementer i har været til (enten på egen hånd eller sammen med nogen fra klubben). Knyt et par ord til hvor og hvornår det var (dato) og lidt om hvad du synes om arrangementet. På den måde kan vi give hinanden inspiration og læse om hvilke steder der er gode at tage til.

Sidste dansegang i år er 16. December (opdateret 07/11-2010)

Efterårssæsonen 2010 slutter med udgangen af uge 50. I er meget velkomne til at give besked til webmaster, hvis i afholder særlig afslutning ude på de enkelte hold, så detaljer omkring hvem, hvad, hvor kan annonceres herude, så alle på holdet får samme besked. 

Dans den 2/12 aflyst for Hold 1 og Hold 6 (opdateret 02/12-2010)

Dans torsdag den 2 december er aflyst pga. vejret.

Dans for Hold 1 og Hold 6 flyttes til Voel den 9/12 (opdateret 02/12-2010)

Dans for hold 1 og 6 flyttes til Voelhallen (tumlesalen) den 9/12, og så vender vi talbage til Gjern igen den 16/12 til afslutning. Vel mødt!

Stepsheets listen er opdateret (opdateret 07/11-2010)

Se hvilke danse i har danset på jeres hold siden sidste opdatering.

Fredagsdans i November aflyst (opdateret 07/11-2010)

Fredagsdans i November er aflyst grundet der ikke er en instruktør til at afholde dansen. Arrangementet er fjernet fra arrangementskalenderen. 

Søndagdans blev en stor succes! (opdateret 31/10-2010)

114 gæster kom forbi sportshallen i Voel og deltog i forrygende dans og samvær. Stepsheets på workshop og billeder kommer her på hjemmesiden så hurtigt som muligt. Hvis du har et par snapshots fra begivenheden, så del det med vi andre ved at sende en mail med billede(r) vedhæftet til webmaster@stompingboots.dk.

Stepsheets er klar med PDF til download (opdateret 22/10-2010)

Vi er stolte over at kunne tilbyde jer at se stepsheets på de danse i lærer ude på holdene. Klik blot på Stepsheets i menuen til venstre og brug indexet til at finde en specifik dans hurtigt. I kan også se hvilke danse der er blevet udlært på de enkelte hold. Listen bliver opdateret 1 gang om måneden med de nye danse.

Danseliste for Søndagsdans er klar! (opdateret 13/10-2010)

Læs den her, eller under Arrangementer til venstre i menuen.

Tøj og Priser (opdateret 05/10-2010)

Så er det igen tid til at bestille tøj. Vi håber i kan få et godt overblik over vores udvalg og priser her på hjemmesiden under 
Klubben -> Tøjudvalget. Der er nu lagt billeder på 3 af modellerne. Resten kunne vi desværre ikke skaffe billeder af.

Fredagshygge 29 Oktober (opdateret 03/10-2010)

Varm op til søndagsdans allerede om fredagen! Vi holder fredags-hygge-danseaften i Det Gl. Bibliotek i Voel lige inden det går løs til søndagsdans. Mød op kl. 19 og få et par hyggelige timer sammen. Ingen tilmelding. Kun for medlemmer.

Flytning til ny server (opdateret 3/10-2010)

Stompingboots.dk er nu flyttet til en ny webserver. Det tog sin tid og vi undskylder til alle dem som har været forgæves forbi vores hjemmeside i den forgangne uge. Velkommen tilbage :-) Vi beklager at måtte meddele at vores stepsheets side desværre ikke blev fuldt funktionel på trods af flytningen, men vi arbejder hårdt på sagen!

Søndagsdans 31 Oktober 2010 (opdateret 9/9-2010)

Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Det bliver hyggeligt med masser af dans og Yeeha! 
Westernshoppen kommer og stiller bod op. Læs mere i invitationen.

Fredagsdans 24 September (opdateret 14/9-2010)

Kom til fredagsdans i Det Gamle Bibliotek i Voel. Det er kun for medlemmer og helt nye såvel som garvede dansere er velkomne. Der bliver danset, snakket og hygget. Bare mød op kl. 19:00. Der er ingen tilmelding.

Indbetaling af kontingent (opdateret 8/9-2010)

Indbetaling skal ske inden 2. danseaften for eksisterende medlemmer.
For nye medlemmer er der 2 prøvegange inden der skal falde betaling.
Læs om priser og indbetaling her.

Sommerdans på hold 2 :: 3 :: 4 (opdateret 7/8-2010)

Hold 2, 3, 4 starter sommerdans fra den 9. August på de sædvanlige tider. Pris 30,- per gang.

Dansestart i september (opdateret 7/8-2010)

Holdene starter op igen til September på følgende datoer:
Hold 1 torsdag d. 9/9 kl 19.45-21.15
Hold 2 onsdag d. 8/9 kl. 18.00-19.30
Hold 3 onsdag d. 8/9 kl. 19.45.-21.15
Hold 4 tirsdag d.7/9 kl 18.15-19.45
Hold 5 mandag d. 6/9 kl 18.00-19.30
Hold 6 torsdag d. 9/9 kl 18.00-19.30

Nyt hold starter i Voel til September (opdateret 1/8-2010)

Stomping Boots starter nyt begynderhold op til September i Voel på mandage. Spred nyheden til venner, familie, kolleger og bekendte der kunne tænkes at starte til linedance. Vi har brug for mange tilmeldte for at starte op :-) Annette og Joan bliver instruktører for holdet. Tilmelding til formanden. Læs mere på denne flyer.

Ny hjemmeside

Kig dig omkring på den nye hjemmeside. Hvis der er nogle nyheder/informationer du gerne vil dele med resten af Stomping Boots, så skriv til webadministratoren.

Sommerfest 11. Juni 2010 (opdateret 10/7-2010)

Skynd dig at sætte kryds i kalenderen på ovenstående dato. Vi får den hyggeligste fest med grill og dans :-)

Ny instruktør på hold 6 og 1

Hanne Stensig er kommet til Stomping Boots og skal være instruktør på hold 6 og 1. Vi glæder os til at danse efter hendes pibe ;-)

Stomping Boots uddanner 3 nye instruktører

I Maj måned 2010 deltog Annette, Birgitte og Joan på instruktørkursus med Niels Poulsen i Bjerringbro. Så nu er de klar til at starte nye hold op i efteråret 2010.